Juni 2018

Hermed en opdatering fra DEMC-teamet med seneste nyt om DEMC8..

Programmet for DEMC8 er næsten fyldt op!

Programudvalget har arbejdet hårdt over foråret på, at sætte et spændende og højaktuelt program sammen for konferencen. På de to oktoberdage i Aarhus vil du blive præsenteret for seneste nyt indenfor blandt andet:

Præhospital sepsis

Akutmedicinsk behandling af børn

Traumer

Inline-stabilisering

Meningitis

Patientsikkerhed i det akutte

#det kunne have været mig (paneldebat)

Præhospital retsmedicin

Akutmedicin i UK og DK

Ødemer

Advanced paramedic

Kapnografi

Taktisk medicin

Sociolancen

 

Og meget mere...

                                                                

Følg med på Facebook og Instagram, hvor vi vil holde dig løbende orienteret.

 

Deadline for indsendelse af abstracts er lige om lidt

Vil du dele din forskning med 600 andre akutmedicinske kolleger og branchefolk på DEMC8 i Aarhus? Så skal du til at komme ud af starthullerne, hvis du ikke allerede er det, for deadline for indsendelse af abstracts nærmer sig med hastige skridt!

Deadline for indsendelse af abstracts er 30. juni 2018 kl. 23.59

Læs mere om retningslinjerne for abstracts og reglerne for udvælgelse her

Indsend dit abstract her

Fire akutmedicinske prækurser

Dagen før selve konferencen bliver skudt i gang afholder DEMC en række prækurser inden for forskellige akutmedicinske discipliner. Følgende kurser er p.t. åbne for tilmelding:

ALS bootcamp – genopliv dine skills!
Lær at forstå hvad forskerne i virkeligheden siger og få mere ud af DEMC8
Introduktion til udltralydsvejledt perifær vaskulær adgang
Mass Casualty Simulation, præ- og intrahospitalt

Læs mere om kurserne og tilmeld dig her

Tilmeld dig konferencen nu og spar penge

Har du endnu ikke tilmeldt dig DEMC8? Så sørg for at gøre det inden 10. august, så du får billetten til early bird pris.

Inden den 10. august får du billetten for 2300,- for medlemmer af RUS, DASEM eller DAENA og 3100,- for ikke-medlemmer. Efter den 10. august stiger prisen med 300 kroner for begge grupper. Tilmeld dig her

Book hotel før det er for sent

Der allerede nu booket en stor del af de værelser, der er til rådighed på selve konferencestedet for DEMC8, Radisson BLU Scandinavia.

Hvis du vil sikre dig et hotelværelse under konferencen, skal du derfor ikke vente for længe med at bestille. Du kan med fordel booke overnatning for dagene gennem tilmeldingssystemet på DEMC-hjemmesiden, hvor du også kan vælge andre overnatningsmuligheder i Smilets by.

Uanset hvilket hotel, du vælger, får du værelset til en favorabel konferencepris, hvis du booker gennem tilmeldingssystemet.


 

 

 

 

 

 

 

Nyheder

Tilmeld nyhedsbrev
Følg DEMC på:
 
 

Organisationerne

Kontakt os