DEMC11 · 18.–19. november 2026

Abstracts

Indsendelse af abstracts DEMC11 har et akademisk spor med fokus på forskning inden for akutområdet. Der vil være mulighed for både orale præsentationer og posters.

Indsend abstract

Indsendelse af abstracts

Til DEMC11 bliver der igen et akademisk spor med fokus på forskning inden for akutområdet. Der er mulighed for at indsende abstracts på engelsk, hvoraf nogle udvælges til orale præsentationer og andre til poster-sessions.

Præsentation af udvalgte abstracts er på dansk, men indsendelsen skal være på engelsk. Posters i forbindelse med posterudstillingen må gerne præsenteres på dansk eller engelsk. Den trykte poster skal være på engelsk.

Information og regler for abstract submission

Husk, at dit abstract skal overholde nedenstående retningslinjer. Som forfatter har du det primære ansvar for korrekt sprog og formatering.

  • Dit abstract må ikke tidligere være publiceret som fuld artikel i international litteratur.
  • Abstract skal være på engelsk (enten britisk eller amerikansk – ikke begge dele blandet).
  • Titlen skrives med sentence case og kun store begyndelsesbogstaver for egennavne og forkortelser. Ingen punktum til sidst i titlen.
  • Maksimalt omfang: 350 ord.
  • Der kan angives maksimalt seks forfattere, og tilknytning (affiliation) skal tydeligt angives for alle forfattere.
  • Indsenderen er også den præsenterende forfatter.
  • Abstract skal struktureres med følgende overskrifter: Background, Methods, Results, Conclusions (også ved case reports).
  • Hvis du vælger at inkludere referencer (ikke anbefalet), anvendes [1]-stil i teksten med maks. tre referencer.
  • Referencer formateres fx: Koonin EV, Altschul SF, Bork P: BRCA1 protein products: functional motifs. Nat Genet 1996, 13:266–267.
  • Der må ikke indgå figurer eller tabeller i abstract.

Den videnskabelige komité foretager udvælgelsen af abstracts til orale præsentationer og posters efter abstract-deadline. Den præsenterende forfatter modtager en e-mail med resultatet af vurderingen.

Deadline for indsendelse

   20. juni 2026 kl. 23.59 – vil ikke blive forlænget.

DEMC arrangeres i et bredt samarbejde mellem

Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM), Reddernes Udviklingssekretariat (RUS) og Fagligt Selskab for Akutsygepleje (DAENA).